ERHVERVSINDRETNING
Den røde tråd mellem identitet og indretningen af din virksomhed
Afspejler indretningen i din virksomhed også din virksomhedsprofil? Hvad enten om du er en nyetableret eller veletableret virksomhed, kan du have et behov for et sæt professionelle øjne til at se på din indretning. Måske har du brug for hjælp til at skabe den røde tråd, en bestemt stil til lige netop den kundetype du henvender dig til eller integrere et nyt rum eller afdeling. Uanset om der er tale om butik, kontor, mødelokale, klinik, venteværelse eller andet, så er det vigtigt med den rigtige indretning for at skabe det optimale miljø, hvor identitet, funktion, effektivitet og æstetik går op i en højere enhed. Det skaber trygge rammer for dig, dine kollegaer, kunder og klienter.
Vi skaber rammerne
Vi kommer ud til din virksomhed, hvor vi starter med en rundtur. Der spørges ind til en række ting som; virksomhedsprofilen, hvad er de aktuelle rums nuværende funktioner, hvad fungerer og hvad fungerer ikke, hvilke behov er der og ikke mindst hvad drømmer du om at skabe.
Dette gøres, så vi kan få en god fornemmelse af, hvem og hvad din virksomhed er og har brug for. På den måde kan vi skabe den røde tråd mellem identitet og indretningen af din virksomhed.
Med udgangspunkt i behov og drømme for de aktuelle rum, spørger vi også til ressourcer/budget i forbindelse med fornyelsen af dem.
Vi kommer med idéer og tegner.
Vi gennemgår de konkrete løsninger vi har fundet frem til, noterer ændringerne og du får et designoplæg som består af moodboard og noter.
Gør din drøm til virkelighed
Prisen ligger fra 1.800kr., som inkluderer besøg med varighed op til 2 timer.
Timepris herudover 600kr.
Alle priser er inkl. moms samt transport på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.
Hertil kan tilkøbes en Virtuel 3D designplan (Prisen skræddersyes så den passer til dig og din virksomhed).
KONTAKT OS
CVR: 37 63 09 85
OREVEJ 82, 4760 VORDINGBORG